I Konzerthaus Berlin er deres espresso-koncertformat blevet starten på en nytænkning af klassiske koncertformater og har givet andre publikumsgrupper adgang til den klassiske musik. Espresso-koncerterne har skabt et helt andet samvær og fællesskab, end mange andre klassiske koncerter giver mulighed for. Direktør for marketing og salg, Martin Redlinger, mener, at nøglen til succesen ligger i, at koncerthuset har gjort både musik og koncerthus mere imødekommende og tilgængeligt og skabt en anledning og et sted, hvor folk kan lide at mødes.
Alene ordet espresso-koncert gør én nysgerrig. Hvad er det? Kort fortalt er det en klassisk koncert-oplevelse på Konzerthaus Berlin, som foregår om onsdagen kl. 14 og varer en time – og som inkluderer en espresso. Martin Redlinger, der er direktør for marketing og salg på Konzerthaus Berlin, forklarer, at det var det første koncertformat, som den kunstneriske leder og direktør, Sebastian Nordmann satte i søen, da han tiltrådte sin stilling:
“Han har altid haft visionen om at være et format-hus. Og selvfølgelig var han nødt til at begynde med ét format, så han startede med de her espressokoncerter. Profilen på espressokoncerterne var fra begyndelsen: Korte koncerter, unge kunstnere, ingen printede programmer eller lignende. Kunstnerne introducerede sig selv. De fortalte for eksempel, ‘hvorfor dette stykke musik er vigtigt for mig’, eller ’hvorfor det er svært at spille’ og så videre. Så det (koncertformatet, red.) er meget tilgængeligt. Idéen er at være approachable. Selvfølgelig er der også det i navnet, at man med billetten får en kop kaffe enten før eller efter koncerten. Det er inkluderet.”
Espressokoncerter er uden program, uden fast ensemble og uden fast sted
Espressokoncerterne foregår på forskellige steder i koncerthuset. Sebastian Nordmanns idé var i begyndelsen også at finde andre steder end salene at afholde koncerten, for eksempel på en trappe. Det var ikke altid, at det rent organisatorisk – eller akustisk – fungerede, men tanken var at have et åbent format med mere frie rammer:
“En anden ting er, at vi ikke udgav et program. Ingen vidste, hvad der ville blive spillet. Der er heller ikke et fast ensemble; vi har haft alt fra tuba-solo til strengeinstruments-kvartetter og en eller to gange om året store orkestre. Alt er muligt,” siger Martin Redlinger og tilføjer en vigtig pointe:
“Det, vi opnåede med denne slags idé, var, at espressokoncerten var ‘the star’ – ikke en bestemt kunstner, ikke et bestemt program, for ingen kender programmet: Folk tog ind til espressokoncerten, fordi de elskede det her koncertformat.”
Meget hurtigt blev espressokoncerterne en succes. Faktisk en så overdrevet og rungende succes, at tanken om, at folk bare skulle kunne falde impulsivt forbi, ikke længere var muligt, forklarer Redlinger:
“Det begyndte med at være en gang om måneden, på onsdage kl. 14. Og alt var udsolgt.
Vi forventede virkelig ikke den succes. Det var bare et forsøg for at se, hvad der ville ske. I begyndelsen havde vi en ide om, at det henvendte sig til de mennesker, der arbejder i kontorerne omkring Gendarmenmarkt, hvor koncerthuset ligger, og at de i deres frokostpause kunne komme her. Og en time senere kunne de vende tilbage til deres kontorer.”
Et andet segment, Konzerthaus Berlin havde haft for øje, var grupper af besøgende til byen, fortæller Redlinger og uddyber, at folk på grupperejser normalt vil have planlagt på forhånd at tage i operaen eller høre philharmonien om aftenen, men midt på dagen har de ofte ingen faste planer. Så de to grupper, kontorfolk i lokalområdet og kulturinteresserede besøgende, var de målgrupper, man havde i tankerne med espressokoncertformatet, men i virkeligheden tiltrak den åbne form et meget bredere publikum – og blev derfor en langt større succes.
Atmosfæren gør hele forskellen
Espressokoncerterne er særligt elskede for den imødekommende og tilgængelige atmosfære, der er omkring dem, fortæller Martin Redlinger:
“Det blev hurtigt noget, folk mødtes om, og hvor folk på en gang købte 6, 7 eller 8 espressokoncerter i rækkefølge, hvor de købte to eller fire billetter til hver af koncerterne. Derefter inviterede eller lavede de aftaler med andre. Det har lidt den samme atmosfære som et kaffe-selskab; det er en aftale midt på dagen, og folk elsker at komme der og mødes,” siger Martin Redlinger, der også ser espressokoncerterne som en kulturel begivenhed, der skaber større sammenhængskraft og community building i ordets oprindelige forstand:
“Jeg tøver med at bruge det ord, fordi man, når man hører det, tænker på sociale medier og digitalt arbejde, men det her er ikke digitalt. Det er virkelig en vigtig del af community building.”
Espressokoncerterne blev altså et samlingspunkt. Effekten var, at alt var udsolgt mindst en uge før, så der var ingen chance for at kunne deltage spontant. Derfor indså koncerthuset, at de blev nødt til at lave koncerterne med en anden frekvens. På andet år begyndte man derfor at lave espressokoncerter cirka en gang om ugen. Resultatet blev en sæson med omkring 40-45 espressokoncerter.
Stor diversitet i publikumsgrupper, der deltager onsdag eftermiddag
De publikumsgrupper, der kommer til espressokoncerterne, beskriver Redlinger som meget blandede og ret forskellige fra de folk, der kommer til de normale abonnent-koncerter om aftenen. Der er stor diversitet i gruppen, der kommer midt på dagen. På spørgsmålet om, hvorvidt det har været intentionen netop at få fat i nye publikumsgrupper, blandt andet ved at have unge kunstnere på scenen, svarer Martin Redlinger:
“Det er et tilfælde. Det er ikke rigtigt et ungt publikum, vi har. De helt unge har andre planer klokken 14 om onsdagen. Det er et lidt ældre publikum, der elsker at se og lytte til unge musikere. Det er en slags win-win situation, fordi espresso-koncerterne har en meget lav pris.”
Prisen gør, at koncerthuset ikke kan hyre dyre kunstnere, men til gengæld åbner det for nogle helt andre og interessante muligheder. Blandt andet arbejder koncerthuset sammen med de musikinstitutioner, der ligger i området – og for de unge mennesker er det en fantastisk mulighed:
“Det er en mulighed for den unge, dygtige kunstner, der måske bliver berømt to år senere at spille i Konzerthaus Berlin. Fra et økonomisk perspektiv var det også vigtigt at arbejde med nogle knap så kendte musikere for på den måde at matche en lavprispolitik.”
Formatet åbner for eksperimenter: Tuba-solo! Hallo?
Atmosfæren er den største gevinst ved espressokoncerterne, understreger Martin Redlinger flere gange:
“Folk elsker at mødes og at tale sammen før koncerten, få en kop espresso, møde venner, møde søde, unge artister og gå ud sammen bagefter. Det er færdigt efter en time. De elsker den atmosfære, tror jeg. Og i den atmosfære er de virkelig åbensindede. Forestil dig, at vi engang har haft et program med tuba-solo, siger han og griner:
“Tuba! Hallo? Hvis vi havde forsøgt at sælge dét som en koncert – en person på scenen med en tuba – ville ingen komme, ingen. Men til espressokoncert var der fyldt. Det er virkelig sjovt. Nogle gange er det tidlig musik, andre gange er det lidt mere ny kompositionsmusik, men folk er virkelig åbensindede.”
I den atmosfære oplever publikum også et samvær og nærvær med kunstnerne, mener Redlinger – det er ikke ophøjede kunstnere, der sidder hævet op på en scene, men musikere og publikum, der mødes i et fællesskab. Det fællesskab vil folk gerne være en del af, og derfor kommer de igen.
Prøv formatet af
Det kræver ikke en anderledes organisering at lave espressokoncerter. Ligesom med andre koncerter på stedet indgår den kunstneriske afdeling aftaler med musikerne, organisations-teamet sørger for koordinering, og marketing og kommunikation har på grund af den store efterspørgsel sørget for muligheden for at sælge koncerterne i pakker. Martin Redlingers bedste råd til kulturinstitutioner, der overvejer at lave andre formater, er entydigt at prøve det af:
“Vi havde ingen idé om, at onsdag kl. 14 om eftermiddagen ville vi få denne her succes. Som jeg sagde før, havde vi forventet et andet publikum, men vi er utrolig glade for det publikum, der nu kommer igen og igen og igen.”
Tidspunktet kl. 14 blev valgt, fordi der på den måde stadig var plads til de større koncerter om aftenen. Redlinger slår fast, at en stor institution som Konzerthaus Berlin selvfølgelig har brug for faste årskortholdere og publikum, der kommer til koncerterne om aftenen, men han lægger vægt på vigtigheden af at åbne huset generelt – og vigtigheden af at skabe en åben atmosfære, der også er åben for flere generationer:
“Jeg tror ikke på, at man skal lave et koncertformat særligt for unge mennesker, ‘fordi de er fremtiden’. Åben betyder åben for alle. Og hvis de ældre og yngre mennesker mødes og taler sammen, er det vidunderligt.”
Det tager tid at tænke på en ny måde
Som han ser det, kan det nogle gange skabe et problem, at man så intensivt forsøger at få fat i for eksempel unge under 30, fordi man overtænker det, sætter ting sammen og gør det meget kompliceret:
“Nogle gange er det bedre at tænke over atmosfæren end kun at tænke på musikken. Fordi musikken er den anden del af succesen her. Atmosfæren er den første del. Og nogle gange er det godt at tænke på den måde.”
Martin Redlinger forklarer, at det tager tid at omstille sin kulturinstitution til så anderledes formater. Da Sebastian Nordmann kom med ideen om at skabe forskellige formater, mødte han modstand særligt fra det kunstneriske team, men nu her mange år senere, er det nemmere at tænke på den måde og sammen udtænke forskellige koncertformater, forklarer Martin Redlinger og understreger, at det har været en lang proces at skabe den forståelse i organisationen:
“Vi indså, at det her er vores fremtid, både i det kunstneriske team og i marketingsafdelingen, fordi de her formater gør forskellen. De her formater gør os vigtige. Og du ved, hvor kompliceret det er at være vigtig i Berlin, hvor der er 1500 kulturelle tilbud om dagen. Vi er nu huset for koncert-formater – og alle (på vores team red.) lever for det.”
artiklen blev udgivet af Applaus: https://applaus.nu/nyheder/konzerthaus-berlin-en-espresso-brygget-paa-god-atmosfaere-og-klassisk-musik/
