Han har indspillet og produceret nogle af sin tids største musikalske navne; D’Angelo, Alicia Keys, The Roots, Al Green, Erykah Badu, Angelique Kidjo for at nævne et par stykker. Russell Elevado er et geni bag en mixerpult; en seismograf, der detekterer de magiske elementer i musikken og fremhæver dem – eller som en dansk musiker udtrykte det; ”Han kan jo ikke røre ved en produktion uden at blive nomineret til en Grammy.” Og det er ikke helt forkert.
Af Kat. Sekjær
Du har garanteret lyttet til en af hans produktioner. New York-produceren, Russell Elevados liste over Grammy Awards og No #1 hits i USA er længere end mange almindelige menneskers indkøbslister. Almindelige mennesker kender ham måske ikke af navn, men de kender hans lyd, for Mr. Elevado, med tilnavnet ‘the Dragon’ – er kunstneren bag de indspilninger, de synger med på, når de tænder for radioen. For nylig gæstede han København, hvor han holdt en workshop og gav en masterclass i netop indspilning og musikproduktion. Hovedbudskabet? Digitalt er godt. Analogt er bedre. Så meget bedre.
Russell Elevado ser cool ud. Den slidte t-shirt, sølvsmykkerne og det lange hår understreger de filippinske træk. Tatoveringerne på armene har han selv tegnet. Han ligner en, der kan et par ninja-tricks eller to. Hvis musikproduktion var en kampsport, ville han såmænd også have det sorte multi-platin-bælte. Stemmen er blød, nærmest dæmpet – som om han har afstemt, hvordan den skal lyde – spørger han venligt, om det er okay han ryger? Vi sidder udenfor en solbeskinnet efterårsdag. Han finder en pakke tobak og cigaretpapir frem. Rutineret samler fingrene en smøg. Også dét foretrækker han at mikse selv. Det præfabrikerede er ikke hans stil. Elevado inhalerer, nikker:
»So, what do you want to know?«
Analog i en digital tidsalder
Tja. Eftersom Elevado har arbejdet med nogle af sin tids mest indflydelsesrige kunstnere og producenter, herunder Alicia Keys, The Roots, Al Green og Erykah Badu, Roberta Flack, Roy Hargrove, D’Angelo, Blackalicious, Rick Rubin, Tony Visconti, kan han jo starte dér: Hvad er det præcis han kan, som gør ham til en af de mest efterspurgte pladeproducere og sound engineers? Og hvorfor foretrækker han at optage på bånd og arbejde analogt i en digital tidsalder?
»Hvorfor? Det korte svar er: Fordi det lyder bedre,« Russell Elevado holder en pause. Det er et statement. ‘Analog Warrior’ og ‘Sonic Manipulator’ er hans undertitler på Twitter. Så tilføjer han:
»Det lange svar kunne være, at det skaber et vist workflow; det er langt mere permanent, end når du har en computer og bare kan trykke på undo-knappen. Så det, at lave en indspilning på bånd, tvinger musikerne til virkelig at have styr på deres lort. Når det er gjort, så er det sådan, det bliver. Alene dét element tvinger alle – både assistenten, musikerne og den producerende tekniker – til virkelig at være på pletten. Du bliver nødt til at have erfaring både i dig selv og med dit instrument for at kunne gøre det på en effektiv måde.«
At optage analogt er en dyr affære. Jo flere optagelser, jo mere bånd og desto dyrere produktion. Bånd forpligter. Når alle har arbejdet virkelig hårdt på at få ‘det perfekte take’, tager man det ikke bare om: Det fungerer som på gammeldags kasettebånd; hvis man optager ovenpå sletter man første indspilning. Altså kan nogle af musikerne blive nødt til gå på kompromis med en lille fejl, de har lavet her eller der. Men det er netop de små ting, der gør det til en menneskelig præstation. Det gør det interessant:
»Du kan ikke lave det perfekt hver gang. Og udfra et lydmæssigt synspunkt, så har det så meget mere dybde og bredde, end hvis det gøres digitalt, forklarer Elevado og tilføjer: »Det er meget, meget større. Det tåler ingen sammenligning.«
Vintage og Vinyl
Russell Elevado er kendt for at have en særlig vintage-lyd, og han er old school, når det kommer til gear og præferencer. Hans musikalske rødder er plantet i motown, i gamle indspilninger af soul, funk og rock fra 60´erne, 70´erne og en del af 80´ernes musik –for eksempel de gamle Prince-numre. The classics, siger han:
»Jeg voksede op med vinyl. Jeg tror, det er derfor, jeg laver alting analogt – fordi det er den lyd, jeg har lyttet til fra en tidlig alder. Og jeg har altid villet genskabe det,« Elevado zoomer tilbage i tiden:
»Allerede da jeg var ung tænkte jeg; ‘yeah, når jeg bliver lydteknikker, så vil jeg sørge for, at der er en ordentlig bund, ordentlig trommelyd … du ved, alle de ting, jeg savnede på mine yndlingsalbum; ‘arh, de skulle have lavet lilletrommen højere’ …«
Han fortsætter opremsningen, og i et glimt bliver den prominente plademester pludselig en begejstret teenager igen:
»Jeg har faktisk overført en del af mine gamle vinylplader gennem high-quality convertere og pre-amps og lavet mine egne versioner af dem… Og de lyder, jeg vil sige, 30 procent bedre end hvilken som helst remastered cd, du kan finde.«
Lyden af en Grammy
Russell Elevado er kendt som en kunstnerisk producer, der har stor indflydelse på, hvordan et nummer kommer til at lyde. Derfor er det nærliggende at spørge ham, om han har en bestemt kunstnerisk vision?
»Jeg er ikke sikker på, jeg kun har én bestemt vision i tankerne, men jeg bestræber mig helt sikkert på at give hver artist en helt særlig sound. Men jeg tror nok, jeg har en særlig lyd i forhold til at lave meget lydmættede mix. Bassen er er som regel ret fyldig, og trommerne lyder rigtig godt,« han griner, som om det sidste er en selvfølgelighed:
»Men bortset fra det, så rent kunstnerisk, ja, så prøver jeg at få det bedste ud af hver sang. Jeg forsøger at finde de magiske elementer og fremhæve dem – finde ud af, hvad jeg kan gøre for at løfte det op på et andet niveau. Altså i stedet for at sidde med sangen og tænke: ‘Okay. Jeg vil bare gerne have det til at lyde godt.’ Jeg forsøger at finde noget, jeg kan gøre, som kan gøre nummeret endnu mere specielt.«
Han er altid nervøs, når han skal møde en stjerne for første gang. Men det går som regel fint. Divaproblemer har produceren sjældent. Når det en ind imellem sker, er det aldrig rettet mod ham personligt. Tit handler det om frustrationer, nervøsitet eller sårbarhed:
»Måske tager jeg dem og musikken til steder, de ikke havde regnet med. Der kan opstå en frygt for, at jeg ændrer dem for meget. Så skal en del af dem åbne sig for noget nyt. Jeg giver dem altid friheden til at foretage et valg. Du ved: ‘Det er okay, hvis du ikke kan lide det …’ Det er jo deres beslutning.«
Better get your shit together
Han startede som musiker og vidste ret tidligt, at han ville beskæftige sig med lyd:
»Jeg ville have noget at falde tilbage på i tilfælde, af at musiker-tingen ikke lykkedes,« siger Elevado. Et udsagn, der virker komisk, hans succes taget i betragtning.
Han har arbejdet sig op fra bunden og begyndte at assistere i et studie som 18-årig. Assistere: Som i ’tage imod gæster og lave kaffe’. Det har betydning for, hvordan man betragter sit arbejde sidenhen – at det er noget, man har gjort sig fortjent til. Og jo, det er da et særligt privilegium at skulle arbejde for klienter, som man i forvejen er fan af, indskyder Russell Elevado og smiler skævt. Her, i dansk solskin, virker han som en beskeden fyr, der ved, hvad han er god til. Han går ind i en ny produktion med åbent sind og foretrækker at improvisere:
»Jeg har faktisk ingen rutiner. Mine hovedassistenter ved, hvilket gear de skal sætte op; hvilke mikrofoner jeg foretrækker til en optagelses-session. Jeg træder ind med så godt som ingen plan fra begyndelsen – og prøver på at føle, hvor det bærer hen, mens jeg er i gang med det. Så begynder der at forme sig en plan.«
På spørgsmålet om, hvorfor folk vælger ham; hvad hans trademark eller superpower er, svarer han, at mange musikere, fortæller, at han har fået en særlig følelse frem i sangen eller på det færdige album:
»Jeg tror, det er min styrke. Det er godt at lære det tekniske så godt, du kan; hør efter hvad læreren siger og læg det så bag dig: Altså, så det bliver noget, du bare gør – uden at skulle tænke over det.«
Med andre ord; ‘better get your shit together’, når der står et helt band og en superstar venter på, du trykker på record.
Elevado kan improvisere, fordi han har erfaring nok. Og fingerspidsfornemmelse. Han ved helt bogstaveligt, hvilke knapper han skal trykke på. Mixerpulten er hans instrument. Uden tøven siger han, at han er endt det rigtige sted. Musiker-tingen blev en bibeskæftigelse. Det kan han jo så overveje at falde tilbage på.
Russell Elevado har talt et godt stykke tid. Men nu kan Mesteren i lydhørhed, Ninjaen i rumklang og ‘the Dragon’ i sonisk forståelse ikke holde sin betænkelighed tilbage længere. Skeptisk kigger han på diktafonen, der ligger på bordet og blinker ved siden af lighteren:
»Is this picking me up okay, you think?«
Højst sandsynligt ikke. Den er en digital tingest. Pen, papir og den menneskelige præstation, har han mere tillid til: Håndgribelige instrumenter og øjeblikke, der ikke kan undo´es. Russell Elevado forstår ikke dansk. Alligevel takker han som ‘Analog Warrior’ ja til at få artiklen tilsendt. På print. Selvfølgelig.
FAKTABOKS 1: GEAR
compressors:
Gates SA-39B
Altec 438c (2)
Altec 436c (2)
Fairman TSC (opto stereo tube compressor)
Civil aeronautics limiter-1529
Telefunken U373a (2)
Collins 26W
Helios F760 (2)
CBS Audimax lll
CBS ll
UA 175b
Dynax (Olivier Bolling design)
mic pre’s and eq’s:
Telefunken V676a (10)
Focusrite (2)
Helios type 69 “Strawberry” (2)
Helios type 79 (green) (8)
Neve 33115 (4)
Telefunken W395a (2)
Filtek MK5b (4)
Siemens W295b (2)
Neumann OEV (2)
Neumann V476 (2)
Altec 9470A (10)
RCA- BA31 (2)
WSW tube mic pre (2)
Urei 565t
Microphones:
Neumann SM2
Neumann 47 FET
Neumann U47 tube
Neumann U64 (2)
M 221H
D12
MV 691 (4)
RCA 44BX
RCA 74b Jr (2)
STC 4033
421 (2)
effects:
Flanger (lovetone)
Ring Stinger (lovetone)
Big cheese (lovetone)
Doppelganger (lovetone)
Mutron Flanger
Mutron lll
Mutron Bi-phase
Mooger Fooger
Maestro USS-1
Maestro Rhythm & Sound
Micro Synthesizer
Bass Drive (fulltone)
Choralflange (fulltone)
Tube tape echo (fulltone)
maestro echoplex (tube)
Motion Sound AR-112
Vermona retroverb
MXR Phaser (2)
MXR Omni
PCM 41
BOKS 2: Erann DD kommentarer.
Erann DD deltog i den masterclass med Russell Elevado, der foregik i Medley Studios. Artisten stillede ham tre hurtige spørgsmål om ’The Dragon’:
Hvad er det, Elevado kan, særligt?
»Det, Russell Elevado kan, er at få en live session til at lyde som en studio recording – for eksempel D’ Angelos Voodoo album. Altså få et super levende groove til at lyde så godt, at man næsten tror, det er løgn. At få det analoge instrument til at lyde som aldrig før. Jeg har aldrig hørt en stortromme eller bas lyde så svingende tight, som når han rykker på knapperne i sit
true analog studio.«
Hvilken betydning har det for dig, at optage analogt?
»Jeg er gået helt tilbage to the roots. Har endelig fundet lokalerne til mit nye studio, der er spækket med analog vibe fra instrumenter, mixere og AMPEX-spolebåndoptagere og så videre. Det lever bare mere og lyder bedre og giver i øvrigt en dejlig stemning. Ja, det fylder meget, men jeg bliver kreativt sat på plads. Det tager længere tid og koster lidt mere, men i de pauser, der er ind imellem i en analog session, lærte Russ mig, at det var der, magien lå og lurede. Skabelse af musik må ikke stresses frem. Men den skal også lukkes. En sang kan komponeres meget hurtigt, men farverne og groovet omkring kan tage lidt tid og skal have ro. Glem den deadline og lav noget fed musik, som hvis du var på en øde ø og ikke havde andet at lytte på.«
Hvor stor indflydelse har lydteknikeren efter din mening på det færdige album? Bør man betragte the sound engineer som en med-kunstner?
»Ja og nej. Lige nu arbejder jeg med selveste Kjeld Wennick, pladedirektør, han inkluderer mere eller mindre alt: Han arrangerer, producerer, komponerer, danser og hopper og vender op og ned på det hele … men han får det bedste ud af mig! Med-kunstner eller ej; det kommer an på artisten og hvilken produktion, det drejer sig om. Russell Elevado leger lige nu med mixet på mit nye album, der udkommer i 2015, og han er et kapitel for sig, hvad angår the New York sound!«
https://katrinesekjaer.dk/wp-content/uploads/2015/11/Grammyproducer-optaget-analogt.pdf
Arktilen blev bragt i Artisten #4 December 2014
