Hvad er aseksualitet? Forestillingen, ‘Rør mig, rør mig ikke’ sætter fokus på, hvad det vil sige at være aseksuel og ikke opleve seksuel tiltrækning af andre. Forestillingen er co-produceret af BaggaardTeatret, Svalegangen og det prisvindende LGBTQ+ projektteater, HiLS DiN MOR. Jesper Frølund Hansen fra HiLS DiN MOR fortæller om baggrunden for forestillingen og om, hvorfor det er vigtigt at sætte en underrepræsenteret gruppe på scenen.
Af Kat. Sekjær
De fleste har en forståelse af, at seksualitet er en flydende størrelse, og at menneskers seksuelle orientering er forskellig fra individ til individ. Men hvad vil det sige at være aseksuel – altså at have en ikke-seksuel orientering? I ungdomsforestillingen ‘Rør mig, rør mig ikke,’ som er et samarbejde mellem BaggaardTeatret, Svalegangen i Aarhus og teatergruppen HiLS DiN MOR, får publikum et indblik i, hvordan det er at være aseksuel i en i øvrigt vældig seksualiseret ungdomskultur.
Jesper Frølund Hansen, daglig leder og producent hos HiLS DiN MOR, forklarer, at det at være aseksuel er et spektrum. Nogle aseksuelle kan godt have sex, nogle aseksuelle kan blive forelskede, mens andre aseksuelle også kalder sig aromantiske:
“Hvis man tager den helt firkantede form, så er det at være aseksuel, at man ikke er seksuelt tiltrukket af andre mennesker. Man har ikke lyst til at have sex med et andet menneske. Så findes der også det at være aromantisk, som også hører ind under den aseksuelle paraply. Det er, hvis man ikke er romantisk tiltrukket af andre mennesker. Indenfor det opstår der et kæmpestort spektrum, for det er noget, man kan være på kryds og tværs – og være i forskellige grader. Der er også nogle aseksuelle, der har sex, men det er bare ikke noget, der styrer dem,” siger Jesper Frølund Hansen og tilføjer, at HiLS DiN MOR har valgt at fortælle om aseksualitet, fordi det generelt er underbelyst. Mange ved simpelthen ikke, hvad aseksualitet egentlig er.
HiLS DiN MOR er sat i verden for at lave teater med LGBTQ+tematikker og give unge et mere nuanceret billede, forklarer han:
“Der er nogle, der kan spejle sig i de her historier. Vores målgruppe er jo unge mennesker. Vi vil gerne oplyse om, hvordan det er at have en bestemt seksualitet – fordi vi tror, man kan lære noget af det, og at man kommer til at forstå hinandens forskelligheder bedre. Og dét kan skabe bedre trivsel. Det er tit uvidenhed, der gør, at der opstår mobning og diskrimination.”
Jesper Frølund Hansen fortæller, at man som ung aseksuel godt kan føle sig udenfor det ungdomsliv, der handler om at gå til fester og finde en kæreste. I ungdomsårene bliver seksualitet et emne, der fylder utrolig meget for utrolig mange unge:
“Man kan føle, at man bliver holdt udenfor fællesskabet, fordi man er lidt anderledes. Det er også derfor, der opstår nogle stigmatiseringer overfor for eksempel aseksuelle. Vi er så gode til at proppe hinanden i nogle kasser. Og de, der står lidt udenfor, eller er i en anden kasse, er de nemme mobbeofre. For dér er noget, man kan sætte en finger på. Så det er en generel tematik, som jeg tror, mange unge mennesker kender: Frygten for at blive holdt udenfor fællesskabet,” siger Jesper Frølund Hansen.
En anden grund til, at HiLS DiN MOR denne gang tager aseksualitet op som tema, er, at det er begyndt at dukke op andre steder, primært i ungdomskulturen:
“Vi så, at det begyndte at dukke op i young adult-litteratur”, siger Jesper Frølund Hansen og tilføjer, at Foreningen for Aseksuelle i Danmark også er blevet mere synlige. Det betyder, at der er kommet mere viden om emnet, og at folk er blevet mere opmærksomme på det. Foreningen for Aseksuelle i Danmark er konsulenter på ‘Rør mig, rør mig ikke’ og er med til at give input fra de aseksuelles perspektiv.
“Man tænker måske, ‘det her kan man også være’ og ‘det er måske det, jeg er.’ Samtidig kan vi mærke, at der stadig er mange, der ikke ved noget om det. Og vi synes, at teater er spændende, når man også lærer noget,” siger Jesper Frølund Hansen og slutter med en anden væsentlig pointe:
“Vi syntes også, det var en god mulighed for at se, om man kunne se på seksualitet fra en anden vinkel. At samfundet måske kan lære noget af aseksualitet – at venskaber måske er lige så vigtige, som at have kærlighedsforhold.”
Forestillingen ‘Rør mig, rør mig ikke’, handler om Esther, der føler sig forkert. Når klassekammeraterne snakker om fester, flings og kærlighed, er det, som om hun ser det hele udefra. Som om hun mangler den vibe, der styrer alle andre. Men hvordan fortæller man det til en verden, der er besat af begær og jagten på den eneste ene? Og hvordan slipper man skammen, når man bare ikke passer ind?
‘Rør mig, rør mig ikke’ er en fortælling om jalousi, skam, forelskelse og kampen for at finde sig selv i et kaos af forventninger. Ester kan ikke leve op til gymnasielivets sociale pres, men kæmper for at finde vej og bryde med sin usikkerhed.
Hendes gamer-ven Olli forstår hende. De har mødt hinanden på et subreddit for aseksuelle, men da Olli får en kæreste, føler Ester sig forrådt – hvad er der galt med hende? På arbejdet i biografen er Sofia hendes lys i mørket, men da hun får følelser for Ester, bliver hun frustreret. Selv hendes far presser på med drømme om, at Ester møder den eneste ene, mens han forsøger at finde mening efter skilsmissen med Esters mor. RØR MIG, RØR MIG IKKE er et spejl for alle, der prøver at finde sig selv. En fortælling om, at det er okay at gå imod strømmen i en verden, der altid vil have dig til at passe ind.
