En ægte Picasso

Vi har været i krig i mange år, mit ansigt og jeg. En blodig krig med talrige ofre: Nervetråde er blevet skåret igennem, muskler er blevet opereret ud, ben er blevet skåret op, væv er blevet smadret, skåret væk, syet ind – og for hvis skyld?

Jeg er pigen med det skæve ansigt. En diagonal linje deler mit ansigt i to. På den ene side – på den anden side. Den har ikke altid været der, skævheden. Den kom, da jeg var 11, og skamferede mit ellers symmetriske barneansigt. Måske var det en uopmærksom gud, der lod sin pegefinger strejfe min venstre del af panden, lod den løbe pandeben, næseben, mundelip, hageflip ned til højre side af hagen. Mit kainsmærke. Mit sabelhug. Mit kløvede jeg.

 

Kronikken blev bragt i Information d. 8. juli 2015

Læs hele kronikken her

2259867rituyjfghklv

Seneste indlæg

Kategorier

Kat Sekjær Skrevet af: