Når teatergrupper tager ud til skoleklasser med forestillinger, der handler om svære emner, som for eksempel hatecrime, voldtægt eller mobning, taler de både til de unges intellekt og til deres følelser og sanser. Derfor skaber forestillingen afsæt for en helt anden og dybere slags samtale end den, der er i en undervisningssituation. Men hvad er det særlige, teater kan – og hvorfor vælger skuespillere at bruge ikke bare deres faglighed men også at øse af egne erfaringer i mødet med børn og unge?
Artiklen blev bragt i Magasinet Sceneliv, #8 2018
